Dagens brokkeri gælder trafikken. Jeg skal vende tilbage til den konkrete anledning, men først skal vi lige omkring coronaen. For noget af det positive ved coronapandemien har været, at fælleskabet har vist, at man godt kunne tage hensyn til hinanden – ved håndhygiejne og holden afstand – og undgå smitte. Og så kan det godt undre lidt, at vi ikke kan overføre denne ubesværede hensynsfuldhed til andre sider af det fælles liv, fx trafikken.

For sandt er det, at det står gevaldigt sløjt til med den trafikale adfærd her i Århusområdet. Det gælder ikke kun bilisterne, der kører hensynsløst og for stærkt (jeg bor ved en skolevej, hvor hastighedsgrænsen er maksimalt 50 km. i timen, men det er de færreste, der holder speedometerpinden dernede), man viser ikke af (hverken til højre eller venstre), man respekterer ikke afmærkninger ved gadekryds, men skal helst helt ud i krydset, man overhaler uhæmmet, selv om vejene ikke er egnede til det (fordi de er smalle, stærkt trafikerede, har heller osv.) og så videre. Det gælder også cyklisterne, der mener sig i deres gode ret til at cykle på fortorve, på cykelstier i modsat retning, på fodgængerovergange, uden lys efter lygtetændingstid og så videre. Og det glæder også fodgængere og løbere. Fodgængere, der bare vil frem og ikke vil flytte sig det mindste, når andre vil passere, ikke respekterer rødt lys ved fodgængerovergange, går på cykelstier og veje, når det passer dem og så videre.

I dag var jeg lige ved at køre en motionsløber ned. Sammen med hunden var vi på vej mod den lokale park for at gå en god tur, og på vejen skal vi rundt i en rundkørsel, hvor der er en del trafik. Derfor kørte jeg med lav hastighed, og lige da jeg skulle dreje ned ad en af de tilstødende veje, løb en yngre mand ud foran bilen uden at se sig for. Jeg trådte så hårdt på bremsen, så hunden røg ned på gulvet, og undgik lige netop at nedlægge løberen, der blot fortsatte og ikke så meget som værdigede os et blik.

Da jeg for mange år siden lærte at køre bil brugte min kørelærer en del tid på at få os til at forstå, at det allervigtigste i trafikken var at vise hensyn til andre. Færdselsreglerne skulle selvfølgelig overholdes, men i bund og grund havde de til hensigt at vise hensyn til andre trafikanter. Men den trafikale virkelighed fortæller os noget andet. Her handler det om MIG. Om hvor hurtigt og nemt JEG kommer frem, og så må alskens trafikregler vige. I trafikken har læren fra coronapandemien ikke slået igennem.