Måske var det den netop afviklede Pride-begivenhed, der fik DR1 til at sætte filmen Freeheld på programmet søndag aften. I hvert fald passede tematikken ganske godt.

Freeheld handler om den lesbiske politibetjent Laurel Hester. Hester arbejder med efterforskning i New Jersey i begyndelsen af dette århundrede. Hun skjuler sin homoseksualitet over for kollegerne, men på en tur udenbys møder hun den yngre Stacey, og det udvikler sig hurtigt til et fast forhold med huskøb og registreret partnerskab. Og Laurel kommer ‘ud af skabet’.

Kort tid efter får Laurel konstateret uhelbredelig lungekræft ,og så får hun samfundets fordomsfuldhed over for homoseksuelle at mærke. Laurel ønsker nemlig, at Stacey skal overtage hendes pension, når hun er død, så hun kan blive siddende i det hus, de i fælleskab har købt og renoveret. Men det vil de lokale politikere ikke gå med til. De vil ikke ligestille det registrerede parforhold med det heteroseksuelle ægteskab.

Med hjælp fra  Laurel mandlige samarbejdspartner ved politiet og lokale homoseksuelle aktivister lykkes det dog for Laurel og Hester at få omstødt beslutningen, inden Laurel dør. Og det er i dette afsnit af filmen, at den for alvor bliver dramatisk og vedkommende.

Filmen bygger på en virkelig historie, og man er ikke i tvivl om, at instruktøren, Peter Sollett, gør, hvad han kan for at publikums sympati skal være hos de to hovedpersoner og ikke mindst for ligestillingssagen. De to kvinder –  spillet af hhv. Julianne Moore og Ellen Page – og deres kærlighed beskrives indgående og det samme gælder det politiske drama. Og der er ikke plads til problematiserende nuancer.

Man kan ikke helt se sig fri for en fornemmelse af, at den politiske korrekthed skal masseres igennem. Derfor er de mest interessante personer måske i virkeligheden den mandlige kollega Dane (Michael Shannon), der bakker Laurel og hendes sag op og lykkes at få andre homoseksuelle i politistyrken til at bekende kulør og gå ind i sagen, men også Steve Goldstein (spillet af Steve Carell) i rollen som den energiske, let karikerede leder af Garden State Equality, der som navnet siger arbejder for ligestilling.

Det er svært ikke at have sympati for historien og sagen, men selv om skuespillerne tager stikkene hjem, så er historien næsten for pæn og velfriseret. Et politisk korrekt propagandastykke for sagen, kunne man også sige. Og jeg synes sagen fortjener bedre film (og de findes og man kan kun håbe, at DR vil finde dem frem).