I 1984 kom Ivan Reitmans komedie Ghostbusters. Plottet var helt igennem håbløst og nærmest uspiseligt. Tre parapsykologer laver en forretning med det formål at fange spøgelser i New York. Alene denne korte sammenfatning burde være nok til at afholde de fleste fra at se filmen. Når den alligevel lykkes bedre end man kunne forvente, så var det, fordi de bærende hovedkræfter var de tre veletablerede komikere Dan Aykroyd, Harold Ramis og Bill Muray, der var vant til at få meget ud af lidt. Så filmen endte med at blive en meget populær omgang underholdning, hvis succes blev understøttet af en fængende kendingsmelodi.

Heldigvis blev Ghostbusters dengang ikke genstand for kommerciel “exploitation” i form af en serie, sådan som konventionen foreskriver i Hollywood. Men for nogle få år siden fik Sony den ide at genoplive filmen. Men det blev besværliggjort af, at Harold Ramis i mellemtiden var afgået ved døden og Bill Murray ikke ønskede at medvirke. Derfor blev det besluttet at genopfinde filmen. I stedet for de tre mandlige komikere valgte man tre kvindelige – Melissa McCarthy (især kendt fra tv), Kristen Wiig, Kate McKinnon, Leslie Jones og Chris Hemworth (bedst kendt for Marvel-filmatiseringerne om guden Thor). Dan Aykroyd stod som producer og andre af de gamle skuespillere – Bill Murray, Sigournew Weaver – medvirker dog i små klip (såkaldte “cameo” optrædener), der primært har som funktion at minde yngre publikummer om filmens fortid.

Plottet i den nye udgave er mindst lige så tåbeligt og uholdbart som den gamle films. Den kvindelige kvartet finder sammen for at jagte spøgelser i New York og får hjælp af den unge mand, der arbejder for dem som receptionist. Nogen må have tænkt, at det var nyskabende at lade nogle unge kvindelige komikere – hvis fælles erfaringsgrundlag har været deltagelse i tv-serien Saturday Night Live – overtage hovedrollerne i den hellige ligestillings navn. Problemet er bare, at det slet ikke virker. De er ikke spor morsomme. Og bedre bliver det ikke af, at historien er ganske forudsigelig, uopfindsom, langtrukken og, ja, kedelig. Og det hjælper slet ikke på historien af den anvendte computeranimation slet ikke lever op til vor tids niveau. Og hvad skal man med en komedie, der kun er komedie på papiret, og som slæber sig af sted, ikke formår at aktivere smilebåndet og lattermusklerne det mindste. Det eneste formildende omstændighed ved gårsdagens visning på DR1 var, at tv-kriminalserien “Vera” kom bagefter.

Nej, den nye udgave af Ghostbustersi, er nok den dårligste film, jeg har set i rigtig mange år. Ja, jeg kan faktisk ikke komme i tanke om nogen, der bare kom i nærheden af den. Og det siger trods alt ikke så lidt.

Opdatering: Og medens jeg har skrevet dette indlæg har jeg fundet ud af, at endnu en Ghostbusterfilm er på vej – Ghostbusters: Afterlife – der angiveligt forsøger at knytte an til den oprindelige film og har deltagelse i nogle af de overlevende skuespillere fra dengang.