Det er lørdag. Og jeg har været med min ven hunden i  vores yndlingsbiotop Forsthaven. Det gør vi hver weekend som alternativ til ture i de allernærmeste lokalområde, som vi gennemtraver alle ugens andre dage. Og denne dags oplevelse var, at vi mødte en kæmpestor snegl. Ikke en dræbersnegl, heller ikke en sort skovsnegl, men en af dem med et hus på ryggen (jeg skal nok undlade at definere den nærmere – lundsnegl? vinbjergsnegl?). Og stor var den, og smuk var den. Og jeg nænnede ikke at flytte den og glemte helt at fotografere den. Hunden var ligeglad, for den havde fundet noget saftigt græs at fortære.

Og selvfølgelig kom jeg straks i tanke om min mors gamle grammofonplade med musikken fra den danske udgave af My Fair Lady ( med Gerda Gilboe, Mogens Wieth og Oswald Helmuth) og sangen om “En snegl på vejen er tegn på regn i Spanien”. Mine forældre, især min mor, var vild med den musik og vi havde været inde og se filmatiseringen med Rex Harrison og Audrey Hepburn.