Jeg læser, at inden Bob Dylan indspiller sit første eponyme album i november 1961, pladedebuterer han som mundharmonikaspiller på Harry Belafontes “Midnight Special” i begyndelsen af efteråret 61. Det var ikke noget nyt for Dylan at være sessionmusiker eller bandmedlem. I skoleårene var han med i flere bands og sad blandt andet ind hos Bobby Vee under navnet Elston Gunn.

Jeg læser også, at Dylans anden pladeindspilning slet ikke er The Freewheelin’ Bob Dylan, som flere autoritative diskografier påstår, men derimod liveindspilningen Live at the Gaslight fra 1962 (men først udgivet så sent som 2005). Og det er ikke helt uvæsentligt, fordi det dengang i 1962 var Dylans allerstørste ønske at få lov til at optræde lige netop på The Gaslight, der var spillestedet på Macdougal Street i Greenwich Village. Det sted, hvor man ikke bare spillede på døren, men faktisk fik en hyre og en booking. Optrådte man dér var man så at sige blåstemplet i musikmiljøet. Det lykkedes Dylan at overtale “bykongen” Dave van Ronk til at få sig sat på plakaten og i oktober 62 blev liveoptagelsen lavet, altså faktisk før debutalbummet.