Jeg indrømmer blankt og gerne, at jeg ser meget tv. Og det har jeg altid gjort, bortset fra en periode lige efter at jeg var flyttet hjemmefra og ikke havde fjernsyn. Men ellers. Jeg tilhører en generation, der er vokset op med fjernsyn. Det kom til i min tidlige barndom og har været en del af min tilværelse lige siden. Jeg er – med et ord, der dukkede op i 1965 (i følge Dansk Sprognævn) – “tv- eller fjernsynsnarkoman”. En ‘ivrig’ og ‘uforbederlig’ tv-kigger.

Det ændrer dog ikke ved, at jeg med tiden også er blevet mere og mere utilfreds med og kritisk over for det, dansk tv præsenterer for tv-seerne. Generelt – ja, jeg generaliserer gerne – er niveauet faldet løbende gennem årene. Selvfølgelig har det også at gøre med, at jeg i mellemtiden er blevet voksen og har gået i skole i mange år. Men det har – vil jeg påstå – også noget at gøre med, at tv-mediet ikke bruges optimalt. Fx har man “glemt”, at mediet er et oplagt medie for folkelig oplysning og – ja – skoling. Engang havde DR sågar noget, der hed Skole-tv, og det var folkeoplysende udsendelser om alt muligt. Noget andet dansk tv også mangler er evnen til at forny mediet, bryde med de alt for velkendte formler og forventninger. Det var noget, man fx kunne da DR havde noget, der hed Ungdomsredaktionen, hvor det lige netop var god tone at provokere og overraske – indholdsmæssigt og formelt.

Især efter TV2 er kommet til er især et dogme blevet altdominerende: underholdning. Jeg husker endnu, at jeg engang hørte Morten Stig Christensen – studievært og siden hen chef på kanalen – slå fast, at ikke mindst sportsprogrammer handlede om underholdning. Udelukkende om underholdning, forstås. Og den kommercielle kanals dyrkelse af underholdningsfaktoren smittede hurtigt af på DR, der siden har haft umådeligt svært ved at finde sine public service-ben igen. Det er gået ud over alsidigheden (hvornår har man fx sidst set opera, jazz, ballet, live-musik, litteraturprogrammer, filmprogrammer, journalistisk dybdeborende baggrundsprogrammer osv.?). Og det er selvfølgelig ikke blevet bedre at, at det er lykkes det borgerlige Danmark at gennemtvinge voldsomme besparelser på DR.

Og jeg vil nok forsætte med at være fjernsynsnarkoman. Det er et fantastisk medie, selv om potentialet slet ikke udnyttes. Fjernsynet har været en følgesvend siden barndommen og får lov til at følge mig til dørs, så at sige.