Hedebølger føles som regel med højt solskin. En hedebølge er, når gennemsnittet af dagens højeste temperaturer er over 28°C tre dage i træk. Det er med andre ord, når det er rigtig, rigtig varmt i en længere periode (DMI)

Først fik vi vist en varmebølge, nu er det så en hedebølge. Og selv om vi i månederne forud har efterlyst “rigtig” sommer og varme, så brokker vi os nu over hedebølgen. Måske har det noget at gøre med den danske nationalkarakter? (Jeg er ikke sikker på, at en sådan findes eller kan defineres, men alligevel…).

Nå, men jeg forsøger at leve med temperaturer omkring de 28-30 stykker. Og det kræver visse modifikationer af min modus vivendi. Fx drikker jeg mere væske. Det giver næsten sig selv. Med mit store korpus og min store svedproduktion skal der kompensation til. Og det sker – nej, ikke i form af øl – med rigelige mængder vand – postevand fra hanen. Jeg bruger et halvlitersglas, som jeg nemt tømmer i en køre. Så er der tanket op en tid. Men i går gik jeg alligevel i fælden. Jeg stod ude i køkkenet og ville fylde glasset igen, og blev så grebet af en ubestemmelig trang til at drikke noget andet. Hvor kom den trang fra? Nå, men hvad gør man så? Jo, kigger selvfølgelig i køleskabet. Og der stod – en sodavand. Jeg er normalt ikke den store sodavandskonsument. Slet ikke Coca Cola. Men måske var det, der gjorde, at jeg blev fristet over evne og greb sodavanden, der hed noget med “eksotisk”, hældte den op i glasset og lod den løbe ned i dybet.

Det skulle jeg nok have undladt, for kort tid efter var glasset igen fuld af postevand med en lav temperatur. Sukkervandet (ja, der var rigtig sukker i) havde ikke slukket tørsten, men nok dulmet den imaginære trang efter noget andet. Men sådan er det vel med begæret. Det vil altid have “noget andet”.

Nå, men til livsmodifikationerne hører også et obligatorisk køligt brusebad inden sengetid. Den indre afkøling skal modsvares af en ydre, så at sige.

Ellers er alt ved det gamle.