Fats Waller Rocks from Movie Memories on Vimeo.
Som forudsagt og forventet har de store tv-kanaler svømmet over med programmer om afdøde Bent Fabricius Bjerre. I går aftes toppede TV2 med en kvalm “mindekoncert”, hvor en række især yngre kunstnere fik lov til at fortolke nogle af mandens allermest kendte numre, medens studieværterne fortabte sig i uspiselig selvpromovering og absolut tandløs prisning af den afdøde. Jeg ved godt, at konventionen foreskriver, at man skal tale pænt om de døde, men derfra og så til en sådan kvalmende omfavnelse post mortem er der altså et stykke vej.
Så var der mere substans i Mikael Bertelsens interview med Bjerre, kort før mandens død. Et interview, der – desværre – blev iscenesat som en slags ærlig efterskrift til mandens død. Et interview, der ikke måtte vises, før Bjerres død. Hele denne sensationsprægede iscenesættelse kunne man sagtens have været foruden. For der var ikke de store chokerende afsløringer at hente i programmet. Nuvel, Bjerre havde forelsket sig hovedkuls i sangerinden Petula Clark på et tidspunkt, hvor hans (elskede) første kone ventede barn nummer fire. Men det blev aldrig nogen rigtig skandale – og bliver det heller ikke post mortem. Bjerre tog det nærmest som det, det var: Et af livets uforudsigelige tildragelser. Noget, der sker. Noget, der ikke behøver at vælte ens liv.
Nej, det mest interessante ved interviewet med Bertelsen, og tilsvarende interviews med Bjerre, er/var, at hovedpersonen ikke lagde skjul på sine menneskelige fejl og mangler. Fx at han var et problembarn, der blev smidt ud af skolen, fordi han hellere ville spille musik. Og at hans livsbane i allerhøjeste grad skyldtes held. Interviewsene med Bjerre er et passende, nødvendigt korrektiv til hele den selvfejrende, kritikløse mediedyrkelse de seneste mange dage.
En sjov anekdote var, da Bjerre fortalte om dengang, han som ganske ung fik en Fats Waller-plade i gave. En plade, der nærmest gav hans liv retning. Fats Waller spillede “happy jazz” fortalt e Bjerre, og det var ikke respektabel musik dengang. Han sammenlignede det med vor tids heavy metal.