John Lennon sagde engang: ‘Der er ikke mange mennesker, der har bemærket alt det gode, der kom ud af de sidste ti år – Woodstock er den største menneskemængde der nogensinde har samledes for andet end krig. Ingen har haft så stor en hær og slog ikke nogen ihjel eller havde en voldelig scene som romerne eller hvad  som helst, og selv en Beatles-koncert var voldeligere end det.

Nå, men det lykkedes mig at få læst Michael Langs fortælling The Road to Woodstock færdig. En sympatisk fortælling, der både rummer og bevarer drømmen om Woodstock-idealerne og fortæller om alle de problemer og vanskeligheder, festivalen fører med sig. En sympatisk og i det store og hele troværdig beskrivelse af, hvad der foregik fra ideens opståen til tiden efter Woodstock. Fx fortæller Lang, hvordan han efter festivalen lader sig overtale til at hjælpe Rolling Stones, der havde mistet Sears Point Raceway, hvor de skulle give en gratis koncert. Stones og deres stab stod i en håbløs situation, der fra starten af var en fiasko. Så de bad Lang om hjælp. Og Lang der var Stones-fan accepterede. Koncerten blev flyttet til – Altamont Raceway.

Vi ved, hvad der skete på Altamont. Meredith Hunter blev stukket ihjel af Hells Angels, Marty Balin (Jeffferson Airplane) og andre fik tærsk, flere piger blev udsat for seksuel overlast osv. Og Altamont Festivalen blev efterfølgende af medierne udråbt til at være “enden på en æra” – underforstået: Woodstocks æra. Men den køber Lang ikke: “Det der sket på Altamont var forfærdeligt og viste hvor galt det kan gå uden forudseenhed, forsigtighed og egentlig forberedelse. Altamont skulle have været en dejlig dag med musik i the Bay Area.”

The Band In Woodstock from The Mystery Of Creativity on Vimeo.