Her i vores by, den jyske hovedstad, skal vi bruge mundbind i den offentlige trafik, hvis vi ikke kan undgå den offentlige trafik. Det kan jeg som regel godt, fruens el-cykel giver mig en stor frihed fra de dyre offentlige busser i lokalområdet.
Nå, men vi kom fra mundbindet. Jeg fik et foto af et af mine børnebørn. Hun havde trukket et par underbukser ned over hovedet – som hovedbeklædning. Og straks slog det mig: Det er sgu da det vi skal! Sy gamle underbukser om til “mundbind”! Selvfølgelig skal de vaskes først. Men ellers er det da en enkel idé. I stedet for at bruge formuer på apotekets engangsmundbind, hvilket blot betyder øget forbrug, ressourcespild og forurening (de flyder allerede på gader og vej), så skal vi bruge (gerne hjemmegjorte) vaskbare, genanvendelige mundbind. Måske lever de ikke op til myndighedernes allerhøjeste krav til mundbind for sundhedspersonale, men fortæl mig at det ikke gør en forskel med et mundbind af bomuld!? Jeg er sikker på, at det vil reducere risikoen for, at jeg smitter en anden, betragteligt. Og det er nok for mig. Lad os undgå at gå i panik, lad os holde hovedet koldt og hjertet varmt, overholde de generelle coronaadfærdsregler og bruge genanvendelige mundbind, når det er påkrævet.
Husk: Det er farligt at leve, vi dør af det.