27 graders Celsius står der med hvide tal (ved siden af en gul “sol”) på mobilos. Jeg er lige trådt indenfor i det lille discount-supermarked, efter at have placeret hunden lige uden for døren ved den nærmeste “hundekrog”. Med en besked om, at ‘far kommer straks…’.

Jeg gransker kort hukommelsen for de få ting, jeg skal have med hjem. Mælk, brød, shampoo til fruen. Og varmen får pandehåret til at sende et par sveddråber ned på tindingerne. Og så er det mit blik fanger en rød flaske, der står placeret oven på en palle med danskvand. En kunde har åbenbart fortrudt eller skiftet mening og har efterladt den røde flaske med “Hindbærbrus” lige der, hvor mit blik falder. Og straks er jeg hjemme i barndommens gade en af de søndage, hvor der af en eller anden grund vankede “rød sodavand”. Om det var Kosmos’ med patentprop er jeg lidt i tvivl om, men det var det jo nok. Og jeg kan næsten fremmane smagen, da jeg lader den efterladte flakse glide ned i genbrugsindkøbsnettet.

Og da indholdet senere bliver sluppet fri og bliver nedsvælget genkender jeg smagen. Dog er den i dette tilfælde knap så kraftig. Det viser sig så, at jeg har fået en light udgave, sødet med aspartam. Derfor mangler der den kraftige bund i hindbærsmagen. Nå, men det bliver vist også varmt i morgen – og coops hindbærksodavand findes også i en rigtig sukkerudgave.