Jeg husker det, som var det i går: Jeg kom gående hen ad Sjællandsgade, sikkert på vej hjem fra skole, og så kom min far imod mig, kørende på sin sorte Swell knallert med vridegear og iført sin trekvartlange læderjakke med bælte og på hovedet sin uundværlige kasket. En klassisk kasket, grå, mønstret og med svederem.

Den kasket bar han altid og holdt vist først op, da han fik bil. Men billedet af ham med kasketten har brændt sig ind i mit sind i en sådan grad, at jeg for snart længe siden besluttede, at jeg en dag ville overtage denne beklædningsgenstand. Og sådan gik det. For godt og vel et årstid siden købte jeg en rigtig Stetson kasket (som de derovre i United Bluff kalder en “cap”). En forårs-sommer-model i let stof. Og det affødte selvfølgelig, at jeg også måtte have en til den kølige tid på året. Og således blev det. Og heldigvis fandt jeg en butik i byen, der stadig gør sig i “gammeldags_” og “traditionel” herrebeklædning (fx lange underbukser, islandske trøjer, skisokker osv.) og som har et pænt lager af netop Stetson kasketter. Så nu er jeg så at sige trådt i min fars fodspor -også hovedbeklædningsmæssigt.

I øvrigt kaldte min far, der var inkarneret sømand og havde en rigtig sømands sprog, kasketten for en “nedgroet negl”. Også den stump erindring har jeg bevaret. Jeg går med en “nedgroet negl” – lige som Kim Larsen, som jeg et par gange er blevet sammenlignet eller forbundet med (selv om jeg overhovedet ikke ligner eller bare minder om afdøde Larsen). Men det skyldes nok at kasketter er relativt sjældne i bybilledet.