Den britiske avis The Guardian rejser spørgsmålet, hvor man skal begynde i gruppens bagkatalog. Tænk, hvis man ikke kendte Ray Davies og Kinks, hvor skulle man så begynde? Med “You really got me”? Næh, mener Guardians skribent, man skal begynde med The Kinks are the Village Green Preservation Society. Albummet fra 1968, hvor The Kinks var blevet bandlyst i USA og så at sige måtte genopfinde sig selv. Det skete ved at gøre det, som Ray Davies altid har været bedst til, nemlig at skrive sange om den virkelighed, han kender. Og det vil bl.a. sige det “gamle” England, det England, der gennemgik radikale ændringer fra tresserne og frem. Et England, hvor kolonitidens glans var der lidt endnu, hvor klassesamfundet var intakt, hvor traditioner og kulturelle vaner fortsat blev dyrket. Som skribenten er inde på, kan man opfatte Village Green som en slags nostalgisk bestræbelse på at fastholde noget værdifuldt, der nu var borte og borte for altid. Men Davies undgår den ‘kedelige selv-tilfredse engelske nostalgi’, fordi han er en vittig, surreal og skarp observatør. Og med Village Green åbner døren sig til Davies’ sangskriverunivers, og man kan fortsætte, hvor man lyster i bagkataloget.

The Kinks – “Village Green” from Samm Langer on Vimeo.