Fremmedordbogen forklarer ordet “kurant”: “gangbar mønt”, i flertal “penge”, “kontanter”, adjektiv: “gangbar”, “gængs”, “sælgelig”.

Men Kurant var også navnet på min barndoms kiosk, der i mange årtier lå på hjørnet af Strandbygade og Cort Adlersgade. Der findes billeder af den på Esbjerg Kommunes Billedarkiv, men man skal have tilladelse til at vise dem, og det koster. Så derfor må i forestille jer en kiosk på et gadehjørne, og over indgangen på hjørnet stod navnet “Kurant”. Og det var sikkert med velberådet hu, at den havde fået det navn.

Det var en meget alsidig kiosk, der ud over almindelige kioskvarer som aviser, blade og tobak, var leveringsdygtig i vine, lædervarer og tipskuponer. Og bortset fra en lille kiosk, der dukkede op et stenkast fra Kurant i Nørregade, så var det den, jeg frekventerede, da jeg var dreng.

Og med frekventere skal forstås, at jeg løb ærinder for andre. Jeg havde ingen penge, så det handlede om at købe ind for andre og måske være heldig at opleve, at der også faldt noget af til buddet. Især var det – selvfølgelig – min mor, der skulle handle. Og det var altid tobak. Pengene var små. Nogle gange var der råd til cigaretter, andre gange blev det til cerutter og cigarillos (sådan nogle små tynde cigarer). Og min mor var ikke kræsen, så længe der var nikotin i stængerne. Nogle gange – i weekenden og efter lukketid – skulle der handles i de blanke automater udenfor. Det var altid spændende at stå der og udvælge den billigste tobak, putte mønter i sprækken og trække i en af de små låger med glasrude.

Men det hændte også, at Laila, storesøster til en barndomskammerat, fik mig overtalt til at hente noget. Slik for det meste. Hun hang ud af vinduet på første sal og råbte mig an, når jeg viste mig i nærheden. Og man kunne ikke bare sige nej, det gjorde man bare ikke.

Ellers var fornøjelsen ved besøget i Kurant at kigge på de udstillede blade og magasiner. Popblade fra det store udland og herhjemmefra. Senere fik jeg lov til at købe blade om The Beatles og popmagasinet Fabulous, der i billed og tekst fortalte om, hvad der rørte sig på beatscenen i Storbritannien. Og så kom de danske blade Beat, Hit, Børge m.fl. Og jeg forsøgte at følge med så godt det var muligt, og lærte mange bandsnavne at kende, inden jeg fik dem hørt i radioen hos Jørgen (de) Mylius.

Kurant er fortid i dag, men hver gang jeg passerer det hjørne, giver det et lille rif i hjertet, fordi kiosken er væk. Lige som andre af barndommens forretninger, fx Strandbio ved Rundkørslen.