Selv om jeg godt havde læst og hørt, at danskerne for tiden overrender landets museer og kulturinstitutioner, så besluttede jeg mig alligevel for i går på min cykelrundtur i det indre Århus at slå vejen forbi Den Gamle By for at hente det årskort, som jeg havde købt lige før coronanedlukningen af Danmark fandt sted. Men ak og ve, det kunne jeg godt have sparet mig. Aldrig har jeg set så lang en kø ved Den Gamle By. Og den voksede støt de per minutter, hvor jeg stod ved cyklen og overvejede min sag. Det endte med at jeg cyklede hjem med uforrettet sag.

Og undervejs hjem tænkte jeg, at måske var danskerne blevet lidt mere kulturelle hen over coronakrisen? Når man nu aligevel skal arbejde hjemmefra og ikke kan slippe ud af familiens fangarme, og når man nu alligevel ikke kan komme på charterferie med grisefest osv., så kunne man jo alligevel se, hvad der gemmer sig bag de mure, man aldrig tidligere har haft interesse for. Dernæst tænkte jeg, at – hvis det er rigtigt – så ville der være en opportun lejlighed for alle de små, oversete kulturinstitutioner for at få besøg. Det kræver blot lidt reklamevirksomhed (hvor er i DR og TV2!?). Så kunne små museer som Københavns bymuseum, Esbjerg Museum osv. også få del af publikumskagen. Men inden jeg fik tænkt tanken helt til ende, var jeg hjemme igen, hvor optimismen med hensyn til danskernes nye kulturvaner dalede lidt igen

og jeg kunne ærgre mig lidt over at have købt det årskort.