Annisette og DR Big Band

Author:

Jeg kan godt undre mig lidt over DR (vist ikke nogen nyhed her på siden…). Fx tæppebombes man dagligt på DR1  med forskræppende reklamer for kommende programmer på kanalen, typist livsstilsprogrammer (tykke menneskers manglende sexlyst, unge pigers sommerhusrenovationsprojekt osv.), medens man ikke kan bruge en eneste reklame på nogle af de fine programmer, man diverterer med på søsterkanalen DR2. Som for eksempel dobbeltprogrammet med Annisette i går aftes. Først et program, hvor man fik belyst Annisettes samarbejde med DR Big Band – og efterfølgende den koncert, der blev resultatet af samarbejdet. I sig selv en enestående begivenhed for sangerinden, der primært har arbejdet sammen med Savage Rose de sidste halvtreds år, og som ikke har erfaring med at arbejde sammen med et jazzband. Et møde mellem to forskellige musikalske verdener, der på bedste og smukkeste vis smelter sammen til en ny helhed og bliver et bevis på musikkens evigt favnende og grænseoverskridende evne. To programmer, som DR burde have reklameret for dagligt i ugevis. Heldigvis kan de to programmer ses på DRs hjemmeside – og det kan man kun opfordre til at man gør.

Og nu vi er ved det, så har DR heller ikke reklameret for koncerten med Sinne Eeg og DR Big Band i aften – tirsdag d. 14. juli på DR2.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *