I august 1965 spillede The Beatles en legendarisk koncert på Shea Stadium i New York. Koncerten markerede åbningen af gruppens tredje USA-turné, og det var første gang den kendte baseball-stadium blev brugt til rockmusik. Med 55000 tilskuere var det også – på godt og ondt – den første egentlige stadiumkoncert i rockens historie. Samtidig var det en koncert, der blev fulgt op af heftig medie- og pr-virksomhed. Medierne berettede før, under og efter koncerten om, hvad de fire drenge foretog sig. Og et større kamerahold fulgte dem døgnet rundt.
Koncerten blev indledt af en række af tidens store navne – King Curtis Band, Cannibal and the Headhunters, Brenda Holloway, The Young Rascals og Sounds Incorporated – inden Beatles gik (eller snarere løb) ind på scenen og afleverede en 30-minutters-optræden, som mange ikke hørte meget af på grund af Beatlemanisk skrigeri osv. Men folk var også kommet for at se bandet. For de fire liverpoolmusikere var det dog et stort problem, at de ikke kunne høre, hvad de hver især spillede.
Men koncerten er gået over i historien som en af de store uforglemmelige. Og i fredags indtog Paul Mccartney igen Shea Stadium som gæst hos Billy Joel, der spillede en udsolgt koncert på stedet. Det berømte stadium skal snart rives ned for at gøre plads for et større og bedre, som fremover skal være hjemmebane for The Mets. Mccartney fik lov til at slutte koncerten af med “I saw her standing there” og “Let it be”. Og dermed blev cirklen sluttet kan man vel sige.