Jeg tog damerne i casa capac under armen og fordrev denne dags eftermiddag med ABBA-musical-filmen Mamma Mia! Planen var at få den set, inden for mange anmeldere fik påvirket min lyst til at se værket.
Det lykkedes. Jeg nåede lige at øjne en trestjernet anmeldelses tre stjerner inden. Det var alt.
Filmen markedsføres som en feel-good-film. Og det kan være farligt, for det er en svær kunst at lave en sådan feel-good-film. Ganske vist behøver man kun at have en mere eller mindre romantisk Mcguffin for at få plottet på plads. Men herefter står og falder det hele med valget af skuespillere, valg af locations, almindeligt fortællehåndværk plus det løse. Og ikke at forglemme: soundtracket.
Som sædvanligt havde jeg skruet forventningerne ned. Faktisk gik de blot på, at ABBA-sangene nok skulle holde, uanset hvilken sanger de blev udsat for. Og det holdt stik. Og mere end det.
Filmen er en veloplagt, vellykket, charmerende, stærkt medrivende bagatel, der lige præcis opnår, hvad den vil sælge: at man går ud af biografsalen med en god følelse i kroppen.
Plottet er fermt. En ung pige skal giftes og vil inden denne skæbnestund indtræffer finde ud af, hvem hendes far er. Hun har fundet sin mors dagbog og fundet ud af, at der kan være tale om tre herrer, som moderen – da hun havde pigens alder – har haft et forhold til med kort mellemrum. Derfor inviterer hun dem alle tre under foregivende af, at det er den uvidende moder, der inviterer. Og så er scenen sat. De tre herrer – i skikkkelse af Pierce Brosnan, Colin Firth og Stelan Skarsgård – kommer sejlende til øen. Og det samme gør moderens – Mery Streep – to veninder, The Dynamoes, Christine Baranski og Julie Walters. Og så kommer der gang i løjerne.
Jeg skal ikke berøve læseren for fornøjelsen af at følge historien til ende. For selvfølgelig går det ikke helt efter bogen – og så alligevel.
Det vigtigste er, at historien fortælles med fynd og klem, humor, opfindsomhed og med en sjælden oplagthed. Man kan tydeligvis se, at de medvirkende har haft det sjovt med at sætte denne lille bagatel i scene.
Historien – der kobler nutiden og fortiden sammen og dermed fint legitimerer brugen af ABBA-sangene som gennemgående lydspor – rammer godt ind i noget, der rumsterer i vores rastløse og desorienterede tidsånd: behovet for at søge tilbage i historien for at forstå sig selv og behovet for at forlige sig med sin egen fortid. Individualismens arkilleshæl. Dertil skal så lægges en god portion gammeldags romantik. Troen på den eneste ene – trods ungdommelige promiskuitet og anden udskejelse – og troen på, at Kærligheden overvinder alt… Velbekomme.
Der spilles godt over hele linjen. Meryl Streep passer godt til rollen som den enlige mor med en fortid som shady Lady. Brosnan, Skarsgård og Firth er godt typecastet som tre vidt forskellige mænd med en fortid som hippier og head-bangers. Baranski og Walters er perfekte som de to veninder, der ikke vil give slip på fortidens vild- og galskab. Især Walters er næsten hele filme værd og hendes udgave af Take A Chance On Me gik rent ind.
Selv om flere af skuespillerne ikke har nogen stor stemmepragt så klarer de sangene med energisk bravour. Faktisk er det en ekstra charme ved filmen, at der ikke satses på egentlige sangstjerner, men ganske “almindelige” stemmer. Selv om især Meryl Streep og Amanda Seyfried (der spiller datteren) synger mere end overbevisende godt. Det klæder ABBA-sangene forbavsende godt at blive fortolket af ganske “almindelige” sangstemmer.
For mig har den positive overraskelse været i hvor høj grad ABBA-sangene holder i de nye arrangementer. Hvis man gik og troede, at de blot hørte halvfjerdserne til, så tog man fejl. Og man forstår godt, at nye generationer er begyndt at lytte til bandet igen efter at have set denne film.
Fruen var solgt til stanglakrids efter filmen og købte straks soundtracket, der var til salg i biografens slikbutik. Anbefales alle, der ikke har noget imod en harmløs, stærkt underholdende feel-good-film. Er noteret til dvd-reolen…

Money, money, money

Opdatering: YouTube er allerede leveringsdygtig med småklips fra filmen.