I Weekendavisen kommenterer journalist René Gummer under rubrikken Gabetokken en debat, der har kørt – især på Facebook. Det drejer sig om firmaet Lagkagehuset.

For nogen tid siden mente TV2 at kunne udpege en række firmaer, bl.a. Lagkagehuset, som firmaer, der har modtaget lønkompensation via de såkaldte krisepakker, selv om firmaerne benytter sig af “skattely”, dvs. selv om de overtræder en af reglerne for, hvem der kan modtage krisebestemt lønkompensation.

Det førte til, at ngo-virksomheden Oxfam Ibis (der bekæmper fattigdom i verden) lavede et opslag, hvor de viste billedet af en muffin med teksten “skattelymuffin til 67 kroner til dem, som ikke vel dele med fælleskabet”. Og det satte igen gang i en Facebook-trend, hvor Facebook-brugere gav udtryk for, at de ikke længere ville handle hos Lagkagehuset.

Som Gummer forklarer, så er denne udvikling problematisk. For det første er Lagkagehuset ikke omfattet af EUs liste over skattelyfirmaer (fordi Lagkagehuset opererer på Jersey og i Luxembourg) og har derfor ret til støtte fra hjælpepakkerne. For det andet har firmaet de sidste par år investeret så meget i deres forretning, at der ikke har været noget overskud at beskatte herhjemme. Og for det tredje har firmaet kun overholdt landets love og regler. Gummers pointe er, at Oxfam / Ibis, der selv modtager over 150 millioner fra staten om året, fremfører en moralsk kritik:

“Men når der nu fidnes en række regler og love om firmaer og skat, der tydeligt skelner mellem rigtigt og forkert, er det så ikke tilstrækkeligt, at man opfylder de regler og love? Og hvis man som Oxfam / Ibis mener, man skal stramme eller ændre de lover, bør man så ikke henvende sig til dem, der har ansvaret for det?”

Hertil er der flere ting at anføre. For det første, så er der jo ikke noget som helst forkert i at forholde sig moralsk til en sag som denne. Især ikke når moralen bygger på Oxfam (Bis’ idegrudlag, der handler om at afhjælpe verdens fattigdom. For det andet har Gummer jo ret i, at Oxfam / Ibis og dets følgere i denne sag ‘retter smed for bager’. For, hvis Lagkagehuset (og andre) overholder EUs og Danmarks regler og love på skatteområdet, så er det jo ikke firmaet Lagkagehuset, der er ‘forbryderen’, men derimod lovenen og reglerne – og det vil sige det politiske establishment i Danmark og EU. Som i andre sager – hvidvaskningssagerne, skatterefusionssagerne, Britta Nielsen-sagen med mange flere – så er der i pressen en tydelig tendens til at fokusere på selve handlingen og de handlende subjekter, men at glemme den lovgivning og det regelsæt, der ligger bag. Det nytter ikke noget at jagte og straffe nogen, der blot handler inden for lovenes og reglernes rammer, især ikke når man glemmer det politiske system, der har skabt disse rammer.

Hvis man vil skattely til livs, så nytter det ikke at fravælge et bestemt firmas produkter – fx Lagkagehusets brød og kager – især ikke, hvis man ikke arbejder politisk for at ændre den lovgivning, der muliggør skattelytænkning. Skattelyproblemet skal ses i en større kontekst end den, pressen præsenterer for os.

https://www.facebook.com/ExtinctionRebellion/videos/682933195827031/?t=0