Der tales meget (måske også for meget) om respekt i disse tider. Her vil jeg slå et slag for det danske begreb hensyn. At vise hensyn, at være hensynsfuld osv. Det, synes jeg, der er for lidt af i dagens Danmark. Nogle eksempler:

1. Fodgængere – ikke mindst i flok – bør trække lidt til højre, når de passerer andre
2. Bilister bør blinke, når de skal svinge til højre eller venstre – også selv om der kun er en fodgænger i nærheden…
3. Cyklister, der kører på fortov og fodgængerfelt – ofte oven i købet i den forkerte side – bør sænke farten og vise hensyn til de gående…
4. Buspassagerer med rygsække – store som små – bør vise hensyn til de siddende. Det er ikke sjovt at slå næsen eller få vippet brillerne af…
5. Ekspedienter i stormagasiner bør henvende sig til kunder, der står og venter på ekspedition, i stedet for at snakke i mobiltelefon eller med kolleger…
6. Kunder i discount-køer bør udvise tålmodighed, når stregkoden volder problemer, eller når dankortet strejker eller….
7. Folk på gågade bør glemme sig selv en stund og udvise hensyn til alle andre i stedet for bare at mase sig frem….
8. Folk bør i det hele taget udvise almindelige kø-kultur – og vise overbærenhed….
9. Folk bør overholde hastigshedsbestemmelserne i tæt bebyggede områder, ikke mindst i nærheden af skoler og lignende….
10. Folk bør afholde sig fra at gøre opmærksom på sig selv ved at bruge bilhornet, ikke mindst når de færdes ved nattetide….
11. Joggere og løbere, der færdes på fortove og gangstier bør udvise hensyn, så folk ikke bliver forskrækkede eller løbet over ende…

– du kan selv fortsætte

Lille opdatering: Er det tilfældigt at flere af punkterne handler om færdsel?! Not. I øvrigt: Jo mere jeg tænker over det med hensynet, hensynsfuldheden, så tænker jeg også, at vi må have genindført almindelig høflighed. Der ingen modsætning mellem individuel frihed, demokratisk adfærd og så høflige omgangsformer. Det må for min skyld også gerne omfatte, at man holder døren og trækker stolen ud for det smukke køn…

Jeronimus den Ældre inspireret af Klaus og Regitze….

Til videre inspiration – fra Ordbog over det danske sprog:
Hensyn, et ell. en (jf. Baden.JurO.I. 224 og JJPaludan.Er.76; se u. bet. 1.2). [‘hæn’sy?
Tegn, der ikke kan vises
komma over punktum, hævet (‘stød i langvokal’)n] flt. d. s. ell. (vulg., sj.) -er (NJeppesen. DS.37). (ænyd. hensiun, henblik, hentydning; egl. vbs. til hense; jf. Henseende, Hensigt)

1) d. s. s. Henseende 1.
1.1) d. s. s. Henseende 1.1. || i udtr. som i hensyn paa, med hensyn paa ell. til, (nu næppe br.) med henblik paa; ogs.: naar henses til; i betragtning af. Det var reen Skiebne; jeg var aldeles uskyldig i dette Tilstød, som rigtig nok ogsaa var det vigtigste i mit Liv i Hensyn paa Følgerne. Bagges.DV. IX.350. Med Hensyn til Jyllands Beliggenhed og Folkemængde oprettes sammesteds et Artillerie-Compagnie. MR.1803. 275. (Woda afbildes) med et Ravnehoved (maaske med Hensyn til hans Ravn). Ing. DM.215. Navnet “Nordfriserâ€? er . . dannet med hensyn til de sydligere Øst- og Vestfriser. ADJørg.M.37. || under hensyn til, (især emb.) d. s. under hensyn til de stadig stigende omkostninger har vi maattet forhøje prisen Ludv.
1.2) d. s. s. Henseende 1.2. || m. attrib. ord (jf. Henseende 1.2). i criminel Hensyn kaldes den Hovedmand, i hvis Virksomhed indeholdes den umiddelbare Grund til Forbrydelsens Tilværelse.Baden.JurO.I.224. (han havde været) en Kjender og Ynder af den skjønne Litteratur; under dette sidste Hensyn havde vi især engang været hinanden uundværlige. Blich.(1920).XIII.153. Misalliance . . er en Daarlighed under alle mulige Hensyn. smst.200. jeg var ussel i physisk, men ikke i aandig Hensyn. JJPaludan.Er.76. || med ( i. Rahb.E.I.76) hensyn til ( paa), hvad angaar; for . . vedkommende; i henseende (1.2) til. Bagges.V. 204. sand Kjerlighed er bly, beskeden, mistroisk med Hensyn til egen Elskværdighed, og frygtsom, ja ængstelig med Hensyn til den elskede Gjenstand. Blich. (1920).XIII.93. Den (dvs.: en melodi) findes . . ucorrect opskreven, især med Hensyn paa Tacten. Heib.Poet.III.497. Dativ betegner i Almindelighed, at det, som Prædicatet udsiger, gjøres, skeer eller finder Sted for og med Hensyn til en vis Person eller Ting (et Interesse-Forhold).Madv. LatSprogl.229. Med Hensyn paa (Chr.VI: Anlangendes) Menneskenes Gjerninger, da har jeg vogtet mig for Røveres Stier. Ps. 17.4. Ejendomsretten med Hensyn til alle Ting, der har virkelig socialøkonomisk Betydning (anderledes maaske med Hensyn til rent personlige Brugsgenstande), (bør) udøves saaledes, at den kommer Almenheden til Gode. Tilsk.1924.II.359.
1.3) (jf. Henseende 1.3; gram., sj.) i forb. hensynets ablativ, d. s. s. henseendens ablativ. Meyer.5.

2) (gram., skol., nu l. br.) som forkortelse af Hensynsbetegnelse osv. hensynet staar paa tysk i dativ

3) (jf. hense 1.2 samt Henseende 3, Hensigt 3) betragtning ell. overvejelse (især: af indgaaende, alvorlig natur) af, hvorledes en handling, foreteelse olgn. vil kunne virke ind paa nogen ell. noget; overvejelse (især: præget af omhu, sympati), hvorved man stræber efter ikke at glemme nogen ell. noget, tænker paa alle berettigede interesser olgn.; ogs.: handling, optræden, der er bestemt af saadanne overvejelser; hensyntagen; især i forb. m. til ( paa).
3.1) i al alm. (især i flt.; ofte nærmere bestemt ved et adj.). de tusinde Stemmer, der . . anprise de lave personlige Hensyn som det Allervigtigste.Mynst. Frb.12. Franskmanden er noget letfærdig og lidt løs i sin Tale, men han er fuld af Hensyn paa hvad han skylder Kjønnets finere Følelser. Heib.Poet.XI.175. En saa kjærlig Modtagelse var mig noget ganske Uvant, et saadant Hensyn paa hvad der kunde gjøre mig lykkelig, forekom mig som et venligt Mirakel. Gylb.XI.6. *Lad alle Hensyn være døde! | Alt, hvad vor Kjærlighed indskrænker! Aarestr.SS.II.2. han var altid fuld af de kjærligste Hensyn over for hende. Schand.VV.22. Jeg er nær ved at opgive Ævred, min Dreng. Husk dog paa, at jeg er en gammel Kone og kan trænge til lidt Hensyn. Wied.S.357. (romernes) Tanke, at enhver Stand skulde have en Stilling svarende til den Betydning, der tilkom den for Samfundet og dets Opretholdelse, hvorved jo efter Datidens Forhold de militære Hensyn spillede en særlig Rolle. Tilsk.1924.II.354. || have hensyn til. 1. om person: betænke; tage hensyn til. Saadant kan en Dommer ikke have Hensyn til.PAHeib.US.334. Balle. Bib.I.165. 2. (nu sj.) m. tings-subj.: staa i forbindelse med; være bestemt af; angaa; vedrøre; ogs.: hentyde til; henpege paa. Mit Spørgsmaal havde ikke Hensyn paa mig selv. Heib.Poet.V.74. *Tillad, at jeg indskjærper Eder strengt, | At intet Ord, der staaer i Sammenhæng | Med Synets Sands, der Hensyn har dertil, | Undslipper Jer, naar I med hende (dvs.: den blinde) taler. Hrz.IX.276. aktstykker, der havde hensyn til begivenheden (dvs.: grev Gerts drab). ADJørg.M.137. Den ældste Menneskeslægts hele Liv, Religion, dens Forestillinger og Handlinger havde et umiddelbart Hensyn til det Evige. JohsSteenstr.HD.44. || tage hensyn til ( paa). 1. m. h. t. person: lade sin optræden, sine handlinger være bestemt af ens forhold til nogen (især: som man sætter pris paa, har visse forpligtelser over for olgn.); behandle hensynsfuldt; optræde hensynsfuldt over for. naar (æresdriften) tilskynder os at indtage den os tilkommende Plads blandt Menneskene, saa tage vi Hensyn paa andre, idet samme vi tage Hensyn paa os selv. Mynst.Psychologie.(1830). 114. Ømfindtlighed . . kan overvindes, saavel ved Selvfølelse, som ved Kierlighed, der tager mindre Hensyn til sig selv, overseer eller tilgiver. smst.88. du tager ikke Hensyn til nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person.Matth.22.16(SkatRørd.). Een skal jo ta’ Hensyner til sin Familie, Mads, sagde han. NJeppesen.DS.37. 2. m. h. t. ting, forhold: tillægge vægt, betydning; lade sig bestemme af; lægge vægt paa; tage i betragtning. jeg (kan) i den nøjere Udvikling tillige tage Hensyn paa hans Indvendinger. Horreb.II.274. hans Livs Lykke var det Sidste, hun vilde tage Hensyn paa. Gylb.II.75. Iøvrigt tager (profeten Daniel) ikke ringeste Hensyn til Mulighed eller Sandsynlighed. Brandes.(Tilsk.1924.II.309). Ludv.
3.2) i faste forb. efter præp. || af hensyn til, for . . skyld; paa grund af. S&B. af Hensyn til Børnene. D&H. Selv om der af Bekvemmeligheds- eller Vejrhensyn spises inde i Huset, drik da om muligt Kaffe i det Frie, eller paa en Veranda. EGad.TT.172. || uden hensyn til ( paa), uden at lade sig bestemme af; uden at ænse, bekymre sig om; uden hensyntagen til; uanset. Uden Hensyn til . . egen Fordeel. VSO. en Regimentschirurg tilkommer uden Hensyn til hans Gage . . ikkuns Diætpenge ligemed en Lieutenant. MR.1816.451. Conversationen blev . . ført paa Dansk, uden Hensyn paa Bernard. Gylb.I.92. Ludv.

4) d. s. s. Hensigt 4. (de) lærte Alt i det Hensyn, at blive bedre Mennesker. Rahb.Tilsk.1796.333. For Legemsbeskadigelser, som Nogen af Mangel paa tilbørlig Agtsomhed, uden alt Hensyn til at skade, tilføier en Anden, skal i Almindelighed ingen Straf anvendes. Forordn. 4/10 1833.§28.