Coronatidssange: The Police

Author:

Outlandos d’amour skulle egentlig have heddet Police Brutality, men – heldigvis – fik “Roxanne” Miles Copeland til at foreslå Outlandos d’amour, en titel, der minder om fransk uden at være det og måske/måske ikke skal forstås som “outlaws of love”, kærlighedens lovløse. Tja – men i hvert fald en titel, der skilte sig ud fra andre bands albumtitler.

Denne “franglais” – frangelske – titel medførte, at album nr. 2 også fik sådan en titel, nemlig Regatta de Blanc. Den udkom i oktober 1979 og gav bandet det egentlige store gennembrud. LP’en nåede førstepladsen på albumlisten og singlerne “Message in a bottle” og “Walking on the Moon” gjorde sig rigtig godt på singlelisterne.

Indtægterne fra debutalbummet kunne dække produktionen af album nr. 2, og The Police indspillede den på kun fire uger – fordelt over nogle måneder – og ignorerede pladeselskabets ønske om større studier og større produktion. Police holdt fast i udgangspunktet. Et lille studie og en low budget-produktion (6-9000 £).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *