Myndighederne med statsministeren og sundhedseksperterne i spidsen er – godt presset af den politiske opposition – begyndt at ‘åbne samfundet op’ igen, som det hedder med en ret så misvisende sprogbrug. For samfundet har ikke været ‘lukket ned’, der har ikke været tale om nogen ‘lockdown’ med et ofte brugt engelsk udtryk. Ganske vist har visse virksomheder været lukket som følge af smittebekæmpende tiltag, men store dele af virksomhederne har fungeret ret så upåvirket og de private og offentlige virksomheder, der har været mere eller mindre nedlukkede er ikke det samme som samfundet. Sprogbrugen er ikke tilfældig, sproget afslører, hvad der er på spil. Det er ikke samfundet, der åbnes op efter at være lukket ned. Det er især de privatkapitalistiske virksomheder, der har været lukket ned og ønskes åbnet op igen. Bag sprogbrugen ligger forestillingen om et bestemt samfundsmæssigt system.

Men coronaepidemien udfordrer netop det tankesæt, der ligger bag sprogbrugen. Hvad skal der ske efter coronaepidemien? Hvad skal der ske, hvis vi ikke skal tilbage til den ‘normalitet’, vi forlod? Hvad vil der ske, hvis vi ikke lærer af tiden med hyppig håndvask, fysisk afstand mellem mennesker osv.? Hvordan forhindrer vi, at coronaen vender tilbage – og måske i en mere fatal form end den, vi ser lige nu? Er vi overhovedet i stand til at lære af den lektion, som coronaen har givet os – og som sætter et stort spørgsmålstegn ved vores levevis i kapitalismens tidsalder?

Hør podcastet Epidemier former vores historie med Lone Frank og Jeanette Varberg.