Ray Davies fortæller detaljeret om de problemer The Kinks har med rådgivning og management i de unge år. Problemer, som mange – de fleste?! – af datidens beatgrupper vil kunne nikke genkendende til. Problemer med at fastholde rettighederne til sangene over for snedige pengemænd, der ikke tøver med at tørre kunstnerne godt og grundigt.

Et sted fortæller Ray om sangen “Dandy”, som han har skrevet og forsøger at sidde på, indtil den er udsendt med The Kinks. Men manageren Alan Klein (der siden spillede en uflatterende rolle for the Beatles) får fat i det prøvetryk, der er blevet lavet med og af Kinks, og giver det videre til den dengang succesfulde producer Mickie Most (The Animals, Donovan og Herman’s Hermits), der straks indspiller den med Herman’s Hermits. Da Ray Davies konfronterer ham med “problemet” fortæller Klein ham, at Herman og hans Hermitter har solgt 600.000 eksemplarer af den single i USA. Som om det var et argument, der kunne oveflødiggøre enhver diskussion. Davies er imponeret over salgstallet, men slet ikke overbevist om handlingens rigtighed.

Sangen om levemanden og skørtejægeren Dandy er en udmærket popsang i Herman’s Hermits og Micke Mosts version. Men den passer – ikke mindst indholdsmæssigt – meget bedre til The Kinks.Ja, med en vis ret kan man hævde, at der er noget af Ray Davies i Dandy-figuren.