https://www.facebook.com/fabfour.archives.9/videos/696756807806956/?t=77

Sir Paul  McCartney, ex-Beatle, vegetar og dyrevelfærdsfortaler, har gjort sig bemærket ved at påtale de kinesiske “vådmarkeder”, som kilde til den aktuelle coronapandemi. På sin egen joviale facon udtaler han til den amerikanske radiovært Howard Stern: ” “I really hope that this will mean the Chinese government says, ‘OK guys, we have really got to get super hygienic around here.’ Let’s face it, it is a little bit medieval eating bats.”. Og ikke mindst i betragtning af, at kineserne selv – i følge pressens oplysninger – mener, at coronaen er kommet til landet udefra, så er McCartneys udtalelse klart politisk. Noget McCartney ellers er kendt for at holde sig langt fra – med enkelte undtagelser. Han bakker også op bag en underskriftindsamling, der vil forbyde “vådmarkederne”, fordi han mener, at det der sker på disse middelalderlige markeder er “obskønt” og farligt – på linje med atombomber. Det er noget, der rammer os alle, og derfor bør kineserne gennemføre radikale ændringer af forholdene på disse markeder.

Og dermed peger den eller apolitiske McCartney på et ømt punkt i coronadebatten, nemlig spørgsmålet om hvilke politiske handlinger, den aktuelle krise bør føre med sig. Men McCartneys tanker er kun en del af svaret, for ikke alene skal vi gøre noget ved smittekilden  (forudsat at vi er enige om at disse “vådmarkeder” spiller en central rolle…), men vi skal også gøre noget ved smittevejene, dvs. vores globale rejseri og dermed vores samhandel med verdens lande. For det er jo via flyruter (især), smitten blev bragt fra Kina til resten af verden. Og dermed bliver det jo – det siger næsten sig selv – nødt til at forholde os kritisk til den måde, vores økonomier fungerer på, herunder hele vareproduktionen. Coronaen nødvendiggør ikke kun et fokus på smittekilden, men på hele vores levevis.

Dertil skal lægges, for så vidt de nationale coronastrategier over en kam har taget sigte mod at undgå at komme i en situation, hvor de nationale sundhedssystemer bryder sammen, bliver det også nødvendigt at evaluere sundshedssystemerne med henblik på en opgradering, så disse systemer bliver i stand til bedre at imødegå kommende viruspandemier (for de kommer…). Som Slavoj Zizek har sagt, så ville det være ønskeligt, at en sådan opgradering ville foregå på global plan, hvilket vil indebære et meget mere udviklet samarbejde end det, vi kender fra fx FN.

Det er godt, at et ellers upolitisk menneske som Paul McCartney bruger sin position som verdenskendt musiker til at pege på et meget vigtigt problem, selv om det vil kunne give ham problemer i forhold til det autoritære styre i Kina og måske også i forhold til hjemlige kritikere. For de politiske magthavere rundt omkring har tydeligvis endnu ikke taget tilløb til at begynde de virkelige diskussioner om post-corona. En enkelt undtagelse er præsident Trump, der med sin fjernelse af amerikansk støtte til verdenssundhedsorganisationen WHO blot illustrerer, hvor fjernt fra den globale virkelighed, han i virkeligheden befinder sig – til ulempe for alle andre.