Så dukkede den op i mit hovede igen, Elvin Bishops “Fooled around and fell in love”. Ovenfor med herren selv og Rene Slais som backingsangerinde. Absolut en fin version. Men det er stadigvæk Rod Stewarts opdatering, der lægger mit musikhjerte nærmest – stemmen og arrangementet er bare bedre. Men sangen er sådan en, der er dømt til at blive kopieret. En dead simple song, som Sheena Easton kalder den i en radioliveoptagelse, hvorefter hun giver sin version, der ikke når de to allerede nævnte til strømpeholderen, men dog får tilføjet lidt kønsligestilling, idet “girls” er udskiftet med “guys”. Kontormusen, der bragede igennem som popkomet i starten af firserne, hittede med James Bond-sang senere og nu vist nærmest har parkeret karrieren i USA med genudgivelser og Las Vegas-optrædener.

En anden kvindelig udgave leveres af den seje countrytøs Miranda Lambert (i selskab med nogle af sine samarbejdspartnere (Maren Morris, Ashley McBryde, Tenille Townes, Elle King og Caylee Hammack). En hæderlig udgave, men brtset fra at “girls” nu bliver til “boys”, så tilføjer den heller ikke rigtig noget til den slidstærke sang.

Også Jefferson Starship, den gennem-kommercialiserede genfødsel af Jefferson Airplane, har taget sange på sit repertoire i en – hvis vi skal være rare – tålelig udgave, der mest repeterer og ikke tilfører sangen så meget som et gram personlighed. Og der er flere endnu mindre kendte navne, der har kastet sig over den – uden at det ændrer noget ved det samlede billede. Det er kun Rod Stewart, der formår at tilegne sig sangen og gøre den til sin egen på sin plade med Great Rock Classics of our Time.

Så fik jeg den vist ud af hoved for denne gang…