Selv om Coronavirus endnu ikke har kostet menneskeliv i Danmark og kun har ramt mindre end tusind borgere, så har smitten alligevel givet anledning til hysteri og panik. Jeg tænker især på pressens og mediernes håndtering af coronasmitten. I går lukkede DR1 således stort set ned for anden programvirksomhed end tv-avisen og den journalistiske opfølgning. Men heldigvis er der andre kanaler end den danske public service-kanal (?), der holder hovedet koldt og ikke uhæmmet lader sig rive med at pandemien. Derfor endte min tv-aften med, at jeg fik set et afsnit af den svenske musikudsendelsesserie Jills Veranda, hvor den svenske countryartist Jill Johnson inviterer forskellige musikvenner ind til samtale om musik og selvfølgelig musikalske indslag.

I går var gæsten Amanda Werne, der er kendt som (en del af) Slowgold.Jill møder Amanda i Nashville, hvor de sammen følger i sporet af Neil Young og hans album Harvest, der netop er indspillet i countryens hovedstad. Man hører, hvordan Werne fra barnsben af har lyttet til Young og ser, hvordan hun og Jill besøger det studie, hvor Harvest blev til. Man ser dem spille sammen og så videre. Og man fik en ubændig lyst til at genhøre Harvest.