Som den vakse bloglæser nok vil have regnet ud, så kom capac ikke hjem fra biblioteket med en enkelt brugt cd (når nu man kan få tre for tyve kroner…). Næh. Hele seks stykker blev det til denne gang.
Sparklehorse (fra Virginia, US) er et af de mange bands, man kalder indie-rockere. Det er nu mindre interessant med disse etiketter. Indie siger ikke så meget andet, end at kunstneren er udkommet på et uafhængigt pladeselskab. Og rock er som bekendt så meget nu tildags.
Sparklehorse er mest af alt et en-mandsforetangende. Mark Linkous laver det meste af Sparklehorse-materialet og indspiller det hjemme i sit eget studio. Han får dog lidt hjælp af andre; ikke mindst Scott Minor, der spiller en lang række instrumenter.
What a Wonderful Life er Sparklehorses tredje album fra 2001. Det følger efter debutpladen med den (u)forglemmelige titel Vivadixiesubmarinetransmissionplot (1995) og Good Morning Spider (1998).
Treeren adskiller sig lidt fra de to første projekter, fordi pladeselskabet insisterede på, at Linkous skulle prøve med en ekstern producer. Valget faldt på Dave Fridmann, kendt som basist i Mercury Rev og som producer for fx Ed Harcourt, Weezer, Mogswai, Clap Your Hands Say Yeah, The Delgados m.fl. Derud over får Sparklehorse musikalsk hjælp fra ingen ringere end Tom Waits, PJ Harvey og Nina Persson (Cardigans) og et helt band, bestående af ti mere eller mindre kendte musikere.
Men alle disse tilsætninger kan ikke skjule, at det stadigvæk er Linkeous’ vemodige, melodiske univers, man befinder sig i. Den eneste undtagelse er sangen “Dog Door”, som er skrevet sammen med Tom Waits, der også synger med og spiller med på “big seed pod, metal things, train” (!). Et umiskendeligt Waits-nummer, der lige så godt kunne have været med på et af hans egne albums…
Anmeldere og musikkritikere har spekuleret meget over albummets optimistiske titel, fordi Linkous i midten af halvfemserne mistede begge ben som følge af en overdosishændelse, der nær havde taget livet af ham. Linkous har selv forklaret, at titlen er en ironisk hilsen til alle de journalister, der gik så meget op i det uheld…
It’s a wonderful Life (ja, det skal knase!)
Dog Door (m. Waits)