Al den snak om lydsporet til Forrest Gump fik mig til at grave et andet opsamlingssæt frem af gemmerne. Nemlig ovenståernde dobbeltcd med titlen De glade 60’ere (fra 2005), med hele 48 skæringer fra perioden 1960-1963. Hvoraf en stor del har ligget nr. 1 på enten den amerikanske eller britiske hitliste (det fremgår af coverinformationerne). Og at lytte til disse skæringer er som at blive beamet tilbage til dengang, hvor man sad med øret inde i den rørforstærkede radio og lyttede til Mylius’ programmer. For han var flittig til at spille alle disse præ-beatmusik-hits.

Det er en påmindelse om en periode, hvor den gode, iørefaldende melodi var alfa og omega for en popkunstner. Men også en tid, hvor sentimentalitet, forloren romantik og undertrykt seksualdrift var en integral del af poppens image og fremtræden. En “uskyldig” tid, som slet ikke var så uskyldig endda – hvilket illustreres af coverfotoet af to unge par på bagsædet af en bil i fuld gang med en omgang heftig “petting”.

Men en ren fryd er det at genopfriske alle disse sange, der har været en del af ens musikalske bagtæppe siden dengang. De to cd’er rummer ingen overraskelser, det er den rene vare, der gemmer sig i de næsten to timers underholdning. Der er dog et par numre, der er lidt mere obskure end resten, fx Claude Kings “Wolverton Mountain” og Heinz’ “Just like Eddie” – og de blev heller ikke nr. 1, men måtte nøjes med en 5. og 6. plads.