I går aftes genudsendte DR1 en dansk dokumentar fra 2010 om musikeren Tommy Seebach. Tommy Seebach var ikke hvemsomhelst i dansk populærmusik. Han var en talentfuld musiker, der begyndte sin karriere allerede som fjortenårig med sit eget band The Colours. Kort tid efter blev han medlem af et af tidens kendteste pigtrådsbands Sir Henry and his Butlers. Han var da 15-16 år gammel. Og jeg kan endnu huske, hvordan musikpressen skrev om den unge pigtrådsmusiker, der med et slag blev “verdensberømt” i Danmark. I 1975 forlod han så Sir Henry og påbegyndte en solokarriere med fokus på dansktop og Melodi Grand Prix. Og det fortsatte frem til hans alt for tidlige død, 53 år gammel, i 2003.

Dokumentarens vinkel er – desværre – den personlige tragedie, Seebachs storhedstid og dalende succes, alkoholisme og tidlige død af et hjertetilfælde. Vinklen er helt i vor tids ånd, hvor persondyrkelsen er helt i fokus. Desværre betyder det også, at det mest interessante – musikken – gled lidt i baggrunden. Til trods for, at flere af Seebachs kolleger, bl.a. Sir Henry selv, medvirker og kan fortælle om musikeren Seebach. Den spændende fortælling om pigtrådsmusikkens opkomst og dens forvandling til dansktopmusik i løbet af nogle få år berøres kun meget overfladisk , ja fortrænges af det voldsomme fokus på manden, familiefaderen og personen Seebach. Jovist var det en tragedie, at karrieren tog livet af Seebach, men den historie er mere egnet for ugeblade som Se & Hør og Billedbladet end for en tv-dokumentar, der kunne have sat Seebach ind i en musikhistorisk kontekst. Men sådan er tidsånden ikke, man vil hellere snage i privatlivet og personens livsproblemer.

https://youtu.be/0QrRGoMFqT8