Bridge over troubled Water var Simon og Garfunkels femte og sidste duoplade. Samme år som pladen udkom gik de hver til sit. Selv om der har været kortvarige gendannelser, så var løbet kørt for den succesfulde duo. Og Brigde blev deres måske største fælles kommercielle succes med salg af mange millioner eksemplarer.

Det er et album, der helt tydeligt peger frem mod såvel Simons som Garfunkels soloplader. Den lægger afstand til duoens akustiske folkinspirerede sange og inddrager elementer af moderne populærmusik – rock, jazz osv. Og det er en plade med lutter vellykkede sange, inklusive coverversionen af Everly Brothers’ “Bye bye love” – et passende cadeau til en duo, der har været en væsentlig forudsætning for Simon And Garfunkel.

Selv har jeg siden første lyt haft det lidt svært med titelsangen. Den er en smuk sang, Art Garfunkel synger bedre end nogensinde, men arrangementet med strygerne bliver lidt for tung efter min smag. Men denne “svipser” opvejes så rigeligt af andre sange som “The Boxer”, “The only living boy in New York”, “Why don’t you write me” og “Cecilia”.