Komsammensurium?

Author:

I det nys omtalte program med Peter Ingemann, fortæller hovedpersonen bl.a. om en musikbegivenhed, der skulle have fundet sted på Danmarks Radios foranledning. Komsammensurium hed det. Og lidt søgen på nettet bringer en til en interessant side med titlen Hans Jørgen Skov Klubben. Hans Jørgen Skov var samtidig med Jørgen de Mylius og blev siden hen programdirektør for DR. Og som klubben skrive, så var Skov “knap så poppet som Mylius”.

Men på den side har man lavet en grundig oversigt over de programmer med rock og pop, som DR bragte i perioden 1962-1977. Og det er ganske imponerende at studere. DR var virkelig fremme i skoene i de år (modsat i dag…). Og på listen finder man omtalte “Kommensammensurium”. Og man kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange fine optagelser, der blev lavet dengang – optagelser, der fortjener at blive digitaliseret og udgivet i dag. Af såvel historiske som musikalske årsager. Noget af det er udkommet, men der er meget, der ikke er.

Ingemann nævner også et arkiv af spolebånd, som er i hans besiddelse, og som vist er under udgivelse – helt eller delvis – i udlandet. Mere får man desværre ikke at vide, men der sidder åbenbart nogle “nørder” rundt omkring, der arbejder for at bevare fortidens musikalske meritter. Og det er jo da altid rart at vide. Så må vi bare finde ud af, hvem der udgiver det…

2 thoughts on “Komsammensurium?”

  1. Det er mærkeligt som jeg er begyndt at læse forkert. Velsagtens en art ordblindhed. Men jeg læste // … men der sidder åbenbart nogle “nørder” rundt omkring, der arbejder for at bevare frihedens musikalske meritter. //

    Måske skal man ikke altid bare tro på sin umiddelbare fornemmelse af at ungdommens musik i dag ikke er en frihedskamp, et oprør mod den stivhed, som betød at et folk kunne undskylde mord med at “vi gjorde bare vores arbejde.”

    1. @Doanld: Og måske er der alligevel en mening med galskaben i fejllæsningen. Det er mit indtryk, at der var en større grad
      af musikalsk frihed i tresserne og halvfjerdserne, hvor markedet endnu ikke havde lagt sine stramme
      reguleringer ind over musikken…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *