Og jeg kan ikke nævne Kirsty Maccoll uden også at nævne Tracy Ulmann, der scorede et hit med Maccolls sang “They don’t know”. Og samme Ulmann fylder også 60 den sidste dag i denne måned.

Historien om hendes pladekarriere er lidt sjov. Ulmann havde allerede skabt sig et navn i England som komedienne. Men en dag er hun hos frisøren, hvor hun skal have lavet noget dread lock-lignede ved sin frisure. Ved siden af hende sidder Rosemary Robinson, og på et tidspunkt læner Rosemary sig over mod Tracy og spørger: “Vil du lave en plade?”. “Ja, jeg vil gerne lave en plade”, svarede Tracy. Og Rosemary var ikke en fru-hvem-som-helst, med hustruen til lederen af punk-plademærket Stiff Records. Og sådan startede Ulmanns karriere som pladekunstner. Og hun hittede dels med omtale Maccoll-sang og med “Breakaway”…

Ulmann kom i Stiffs stald, men desværre havde hun så mange kunstneriske jern i ilden, at det kun blev til to album i firserne (og en række opsamlinger). Hun kastede sig over komedie, dans, tv, skribentvirksomhed og meget andet. Og i dag er hun en af de rigeste komedienner/skuespillerinder i Storbritannien. Som pladekunstner er hun nok gledet lidt i g(l)emmebogen, fordi hun fravalgte at indspille plader, men fortjener at blive husket, fordi hun havde en fornem fornemmelse for tidsånden, en rigtig god popstemme og – selvfølgelig – en god portion humor. Det sidste var heller ikke punktidens store styrke…