I mit nabolag er der et par kværulanter. Jeg mødte den ene i dag, da jeg luftede Gravhunden. Det vil sige: Han opsøgte mig. For at kværulere. Denne gang havde han set sig sur på nogle ansatte. Sidste gang var det en udlejer. Og forrige gang nogle medbeboere. Og så lægger man stille og sammenbidt øre til lange tirader af anklager, insinuationer og nedrakninger, tilsat lige så lange jerimader om alt muligt andet mellem himmel og jord. Jeg er en tålmodig mand. Jeg lytter, nikker og prøver at undgå at tage stilling til de voldsomste personangreb eller opfordringer til absurde handlinger. For et eller andet sted handler det om noget helt andet, tror jeg. Det handler om, at kværulanten har det dårligt med sig selv og har brug for nogen – bare en eller anden – der vil lytte og vise lidt omsorg. Kender du typen?