White light, White light goin’ messin’ up my mind
White light, and don’t you know its gonna make me go blind
White heat, aww white heat it tickle me down to my toes
White light, Ooo have mercy while I’ll have it goodness knows

White light, White light goin’ messin’ up my brain
White light, Aww white light its gonna drive me insane
White heat, Aww white heat it tickle me down to my toes
White light, Aww white light I said now goodness knows, do it

Hmm hmm, White light
Aww I surely do love to watch that stuff tip itself in
Hmm hmm, White light
Watch that side, watch that side don’t you know it gonna be dead in the drive
Hmm hmm, White heat
Hey foxy mama watchin’ her walk down the street
Hmm hmm, White light
Come up side your head gonna make a deadend on your street

White light, When I moved in me intween my brain
White light, White light goin’ makin’ you go insane
White heat, Aww white heat it tickle me down to my toes
White light, Aww white light I said now goodness knows

White light, Aww white light it lighten up my eyes
White light, don’t you know it fills me up with suprise
White light, Aww white heat tickle me down to my toes
White light, Aww white light I tell you now goodness knows, now work it

Hmm hmm, White light
Aww she surely do moves me
Hmm hmm, White light
Watch that speed freak, watch that speed freak everybody gonna go and make it every week
Hmm hmm, White heat
Aww sputter mutter everybody gonna go kill their mother
Hmm hmm, White light
Here she comes, here she comes, everybody get ‘n gone make me run to her

Titlen og titelsangen på Velvet Undergrounds andet album – White Light/ White Heat – indfanger på metaforisk vis metropol-bandets lyriske og musikalske æstetik. Teksterne beskriver et storbyliv på speed og musikken – med dens flittige brug af feedback og forvrængede guitarer – er det. På det sorte cover kan man i det rette lys se en tatoveret overarm. På armen ses et kranium. Memento mori. Kuldslået storbyeksistentialisme.
På liveoptagelser fra tiden omkring 1968, hvor udkom, kan man høre, hvordan den “hvide”, improviserede støj spiller en markant rolle; og på White Light.. slår eksperimenterne for alvor igennem.
Forgængeren – Warhol-pladen – solgte dårligt, og bandet gjorde ikke noget for at gøre musikken mere tilgængelig på det andet udspil. Snarere tværtimod. White Light/ White Heat er renlivet avantgarde. Og salget svigtede da også. Til gengæld fik pladen kultisk status og blev et forbillede for efterfølgende punk-, nybølgebands og andre eksperimenterende rockditto. Det er – i mere end en forstand – syre for sjælen. En probat kur mod moderne sentimentalitet.