Jeg er lige ved at være færdig med at læse museumsinspektør (v. Nationalmuseet) Jeanette Varbergs lille og meget læseværdige bog Mennesket har altid vandret, der fortæller om forskellige epoker i menneskehedens historie. Om hvordan menneskene altid har været i bevægelse og har vandret. Drevet af blandt andet klimatiske forandringer. Klimaforandringer har altid påvirket menneskenes liv. Det var været baggrund for civilisationers opståen og hendøen. Og klimaet har altid haft en effekt på menneskenes livsbetingelser og herunder de økonomiske forhold.

I dag kan vi læse om den seneste FN-rapport om CO2-udledningen. Og det er alvorlig læsning, fordi den påpeger, at vi fortsat udleder alt for meget og slet ikke er begyndt den reduktion, som bl.a. blev aftalt i Paris-aftalen i 2015. Samtidig kan vi læse, at Det Økonomiske Råds formandskab, de såkaldte økonomiske vismænd, er ude og advare om, at en målsætning om at reducere udledning af CO2 med 70% inden 2030 vil blive meget dyr. Så igen har vi en konflikt mellem økonomiske hensyn og hensynet til miljøet.

Pointen er, at selvfølgelig vil en ambitiøs klimalov, der vil reducerer udledningen markant, have en stor effekt på økonomien. Men det er også det økonomiske system, der ligger til grund for den udledning af CO2, vi har. Den måde, vi producerer på, distribuerer, konsumerer osv. Og derfor vil og skal en klimalov have en sådan effekt. Man kan ikke seriøst tale om en ambitiøs klimalov uden at tale om en gennemgribende forandring af samfundets økonomiske grundlag. Det burde være logik for perlehøns, men er det tydeligvis ikke.