En kvinde uden en mand er som en fisk uden en cykel, hed det i halvfjerdser-kvindefrigørelsens tid. Men i de store amerikanske dansefilm fra især 1940’erne og 1950’erne ville magien have været reduceret, hvis ikke fisken kunne cykle og cyklen havde sin fisk. Uden samspillet mellem de to dansende køn ville film som “Singing in the Rain” (1952), “Silk Stockings” (1957), “Bandwagon” (1953) og mange andre ikke have været det samme. Og over for Fred Astaire og Gene Kelly leverede Cyd Charisse det optimale feminine modspil i enhver henseende. Fred Astaire udtrykte det på denne måde: “That Cyd! When you’ve dansed with her you stay danced with”. Sådan.
Den oprindeligt polioramte pige, der brugte dansen til at træne sig selv op, blev uden tvivl sin generations største danserinde inden for amerikansk showbizz. Nu er hun ikke mere, og vi kan finde filmene frem fra dvd-hylden og nyde hendes flotte ben i aktion… Hvil i fred.

Nyd de gode ben m.m. her i en scene fra Singing in the Rain