I flere Beatlesmonografier kan man læse om de fire Liverpoolherrer næsegruse beundring for de amerikanske rock’n-rollere. Lennon citeres for at sige, at de var begejstrede for at se en af dem i kød og blod, og at de var nærmest lammet af beundring. Og man kan også støde på anekdoten om, at Beatles møder helten Gene Vincent, men at han var plørefuld og havde en pistol i hånden, så de måtte fortrække af hensyn til deres egen sikkerhed. Og Vincent var notorisk kendt for – som Mark Lewisohn fortæller i sin store Tune in – at drikke tæt. Han var “a serious drinker”, som Lewisohn diplomatisk udtrykker det, der sjældent sås uden en flaske skotsk whisky i hånden. Og hvis man ville nyde hans selskab – som John, Paul, George og Ringo ville – så måtte man tage fra ved bordet, fx på Star-Club, hvor Vincent residerede i sin egen bås. Og drengene fulgte med så godt de kunne og kunne oven i købet optræde bagefter, medens nogle af Vincent følgesvende måtte gå til køjs.

Jo, Gene Vincent, der ikke syner af meget på fotos og film, var nærmest sindbilledet på fordommen om den rå rocker, der var til øl, f…. og rockmusik.