I går kom en såkaldt “Syrienkriger” tilbage til Danmark, ledsaget af tyriske politifolk. Og den tyrkiske tilbagesendelse af syrienkrigeren, der er dansk statsborger og har tjent under Islamisk Stats faner i Syrien, gav anledning til politisk ballade i pressen og de sociale medier.

Statsminister Mette Frederiksen slog tonen an, da hun på tv og Facebook meldte ud, at de – syrienskrigerne – ikke var velkomne i Danmark. Og Danmarks svar på konen i muddergrøften Pia Kjærsgaard fulgte op på Twitter, hvor hun pippede: “- En sorgens dag, når Danmark åbner landet for IS-terrorister. Hvem skal have ham som nabo?”.

Problemet er blot, at de to politikere inden de lod tastaturet danse burde vide, at udleveringen af den pågældende kriger har været på politiets dagsorden siden december 2017, hvor han blev fængslet af de tyrkiske myndigheder, fordi han havde krydset grænsen mellem Syrien og Tyrkiet. Og han har været fængslet “in absentia” i Danmark siden april 2014 og har været efterlyst internationalt siden da.

Når politikere som Frederiksen og Kjærsgaard over for vælgerne giver indtryk at at det skulle være muligt at afvise sådanne syrienkrigere med dansk statsborgerskab, så er det i følge juraprofessor emerita Eva Smith udtryk for politikernes “hykleri”. Og hykleri betyder, at politikerne taler mod bedre vidende. De ved godt, at syrienkrigere med dansk statsborgerskab, skal tilbage til landet – men foregøgler os, at det er muligt at afvise dem.

Men spørgsmålet er, om ikke Eva Smiths kritik er en moralsk, uholdbar kritik. Om ikke de to politikeres udsagn er udtryk for noget helt andet og mere alvorligt, nemlig at retsbevidstheden – vores opfattelse af, hvad der er ret og uret – er i skred, ja, er ved at gå fløjten. Fordi politikerne tjener andre interesser end sikringen af principperne for retssikkerhed i landet!?

Den ellers kritiske jurist Thorkil Høyer kalder det “spin”, fordi han mener, at politikerne taler mod bedre vidende: “for politikerne kender udmærket godt reglerne omkring statsborgerskab. De ved godt, at man ikke kan afvise en dansk statsborger ved grænsen eller forhindre dem i at komme til Danmark.”. Men hvor sikre kan vi være på, at de udmærket kender reglerne? Eller rettere spurgt: Hvis de kender reglerne, hvilket ærinde er det så, de er ude i, når de forsøger på putte blår i øjnene på danskerne?

Desværre må jeg nok konstatere, at det ærinde de ophidsede politikere er ude i, er populismens grimme ærinde. De ved sikkert godt begge to – Kjærsgaard gør i hvert fald – at sådanne skråsikre udmeldinger vinder genklang blandt visse højrepopulistiske vælgere ude i folkedybet. Og det bekymrende er, at de med sådanne, selvsikre udmeldinger bærer ved til det bål, hvorpå retssikkerheden brænder til aske.