Helt tilfældigt sad jeg og rodede i den pose kasserede cd’er, jeg for et stykke tid siden fandt i vores storskrald. Og så ser jeg, at der er en Bryan Adams-cd imellem. Nemlig lydsporet til en fil med titlen Spirit Stallion of the Cimarron. Og det kunne for den sags skylde lige så godt have været en soloplade, for den består af rene Adams-sange af den kvalitet og det format, man kender fra kanadierens side.

Lidt research afslører, at den er fra 2002 og faktisk klarede sig ganske godt på hitlisterne dengang. Men dengang var jeg slet ikke rigtig indrettet på Bryan Adams og var nok lidt et offer for anmeldernes fordomme. Dem, der kun så ham som en halvsmart publikumsforfører, der ikke kunne måle sig med Bruce Springsteen, Bob Seeger, Rod Stewart og hvem, man nu kunne finde på at bruge som urimelige målestokke. Siden er det gået op for mig, at han er en fin kunstner helt i sin egen ret. Publikum vidste det også dengang…

I dag fylder den unge mand 60 år og er jo en ren vårhare i sammenligning med de andre…

https://youtu.be/JTON2_hkxFs