Til lykke til Svend Åge Madsen – 80

Author:

[Foto lånt fra Facebook]

Til lykke til Århus’ store forfatter, Svend Åge Madsen, der i dag fylder 80 år. Heldigvis har han mange historier tilbage at fortælle (kan man læse i Weekendavisens interview med Madsen denne weekend). Og jeg glemmer aldrig, da jeg første gang læste noget af Madsen. Jeg var lige begyndt at studere nordisk sprog og litteratur (populært kaldet “danskstudiet”, hvilket nu var en tilsnigelse) på Århus Universitet i 1973. Og vi fik til opgave at læse Madsens roman “Liget og lysten”, hvor forfatteren sindrigt skriver erotisk roman og kriminalroman sammen. Og over det hele skinner to sole og en mærkelig genstand, der nok ved nærmere eftersyn ligner forfatterens pen… Måske man skulle læse den igen i dagens anledning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *