Rockmytologi: Bob Dylan og motorcykelulykken

Author:

Rocken har sine myter, og mytemaskinen kører stadig. En af de begivenheder, der har været omgærdet af mytologiske tåger er Bob Dylans famøse motorcykelulykke i hjemegnen Woodstock den 29. juli 1966. Ret meget mere har man ikke fået at vide om hændelsen. Men den har fået en stor betydning i fortolkningen af mandens musikalske udvikling. Dylanologer taler om et før og et efter The Bob Dylan Motor Crash. I Politiken kan man så læse, at en hollandsk forfatter ved navn Jan Cremer mener at vide, at Dylan slet ikke oplevede nogen motorcykelulykke. I sin selvbiografi fortæller Cremer, at han mødte Dylan i 1966, og Dylan fortalte ham, at han var indlagt til behandling for narkomisbrug. Oplysningen har vakt opsigt i Dylan-kredse, der ikke vil tro på Cremer. Er det rigtig? Hvem ved. Mytemaskinen kører videre. Og Dylan holder nok som sædvanlig kæft, når det drejer sig om sit privatliv.

Bob Dylan – It’s All Over Now, Baby Blue (Live 1965)

2 thoughts on “Rockmytologi: Bob Dylan og motorcykelulykken”

  1. @hhs: Næ, jeg ved heller ikke om der noget nyt i historien. Der er blevet grublet meget over den motorcykelhistorie. SpørgsmÃ¥let er nok ogsÃ¥, om den er særlig interessant – kunstnerisk betragtet!?

  2. Jeg ved ikke hvor meget nyt Jan Cremer har fat i, men siden ’ulykken’ har der været massevis af rygter om, at Dylan i virkeligheden var til afvænning. Han har selv sagt, at ”I was pretty wound up before that accident happened. I probably would have died if I had kept on going the way I had been”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *