Jeg sidder her med Gyldendals Røde Engelsk-Dansk-ordbog, 13. udgave, 1. oplag. Opslag: stroke. Og under punkt 6 kommer vi til den medicinske betydning: “slagtilfælde”. Det er en alvorlig sag at få et slagtilfælde. Der er en række symptomer, der kan fortælle en, om der er tale om et slagtilfælde. Fx at man har svært ved at smile normalt, fordi den ene side af ansigtet er tilbøjelig til at blive lammet og “hænge”. Og så videre. Og det er der nogen, der har lavet en lille oplysningsvideo om, som man kan være (u)heldig at se på tv. Problemet med videoen er ikke, at man vil oplyse om slagtilfælde og dets konsekvenser og symptomer. Problemet er, at man insisterer på at tale om stroke og ikke det gode danske ord “slagtilfælde”. Hvorfor insisterer man på at bruge et engelsk ord?

Jeg mener, at der kun er et svar på det spørgsmål. Med den digitale tidsalder og internettets allestedsnærværelse bliver anglificeringen af det danske sprog endnu mere udtalt og desværre også accepteret. Og bedre bliver det ikke af, at de førende danske medier – fx DR og TV2 – bidrager og understøtter denne sprogundergravende tendens. Det er blevet almindeligt at substituere gode danske ord med engelske. Og det behøver ikke engang at være om specielle ord, fx fra et bestemt fagområde. I går kunne jeg således høre en journalistisk medarbejder tale om at connecte (altså: forbinde, sammenføje osv.) noget med noget andet.

Nu hvor den nye regering overvejer en ny medieaftale, burde tiden være inde til at sætte den journalistiske sprogbehandling på dagsordenen, evt. som en del af public serve-forpligtelsen. At pålægge DR en forpligtelse på, at værne om modersmålet.