Måske er det at stramme den, hvis man hævder, at litteraturen bliver stemoderlig behandlet på tv. Og tv vil her sige public service-institutionen Danmarks Radio. Men faktum er, at der ikke findes – og sådan har det været meget længe – et regulært litteraturprogram. Et program, hvor litteraturen bliver behandlet på litteraturhistoriske og -videnskabelige præmisser.
Der findes dog programmer om litteratur. Fx optræder stand-up-komikeren Mick Øgendahl i programserien Øgendahl og de store forfattere, hvor udgangspunktet er, at Øgendahl fremstår som en af tidens unge, der ikke har læst ret mange bøger og ikke dem, programmet handler om. Gennem dramatiserede møder med de store forfattere spørger Øgendahl sig ind på forfatteren og forfatterskabet og på den måde får seerne lidt at vide.
Et andet og parallelt program er det af Maria Monson præsenterede Bøger, der gør en forskel på DRK, hvor forskellige “eksperter” inviteres ind for at fortælle om et forfatterskab. Programserien udmærker sig ved, at det dog er fagfolk, der kommer til orde, og ikke kun den journalistiske formidler.
Endelig har DR også programmet Vild med bøger, der bestyres af “livsstilseksperten” Flemming Møldrup (kendt fra serien “Kender du typen?”). Her suppleres Møldrups egen begejstrede læsning af bøger med diskussion med forfatteren og en gæst, der har et forhold til den diskuterede bog. I dette program forstås litteratur meget bredt og omfatter også det, man engang kaldte faglitteratur.
Det positive ved de tre programmer er, at DR overhovedet beskæftiger sig med bøger og skønlitteratur i en tid, hvor de unge er notoriske “bogdroppere” (jeg generaliserer!) og i bedste fald møder litteraturen i form af lydbøger og filmatiseringer. Og det er da positivt! Men lever DR op til public service-tanken med disse programmer?! I hvert fald ikke, hvis man ved public service forstår programtyper, der er båret af tanke om folkeoplysning. Det er ikke programtyper, der fx giver danske seere en forståelse af Søren Kierkegaards eller Grundtvigs forfatterskab og det betydning for dansk kultur eller for den sags skyld H. C. Andersens eller Klaus Rifbjergs ditto. Eller forsøger at indplacere ny dansk skønlitteratur i en større historisk og kulturel sammenhæng. Bare som eksempler.