Som almindelig dødelig konsument sker det, at man lader sig forføre af såkaldt “gode tilbud”. Specielt, når man har lidt travlt og ikke orker indkøbsræset længere. I familien skulle vi have en ny kedel til at koge vand i. En af de todelte, hvor man ikke behøver at tage ledningen ud af stikdåsen for at flytte kedlen. Som sagt så gjort.
I det lokale supermarked så jeg så en sådan kedel til ca. 80,- kroner. Og selv om jeg tænkte, at man sågu da ikke kunne lave en brugbar kedel for det beløb (selv om arbejdslønnen i Langtbortistan er nærmest lig nul), så endte den alligevel i casa capac.

Dagen efter gik lyset i apparatet og et stykke glas, der sad og dækkede den nu uvirksomme pære, faldt ud…

Af sted igen. Og ikke en skid klogere. Næste tilbud lød på cirka det dobbelte – altså 160 kr. Oven i købet et nogenlunde kendt mærke. Og med EU-godkendelse (det har de nu allesammen, og det siger intet om kvaliteten…). Op i kurven og tilbage til casa. Efter en uges tid forsvandt lyset i indikatorlampen. Nogenlunde samtidig forsvandt smagen af plastik… Siden har jeg hadet den kedel.

I dag smed jeg den så på porten og købte en ny og meget dyr en af slagsen. Så får vi se…