I min tid som underviser har jeg mødt rigtig mange, der havde problemer med bogstaverne. Læse- og skrivevanskeligheder, “ordblindhed” (dysleksi) og sådan. For eksempel husker jeg en pige, der lige var blevet student og ville læse til pædagog. Og jeg havde en mistanke om, at hun havde nogle problemer med at læse og skrive. En test på det lokale center for folk med læsevanskeligheder afslørede, at hun var dyslektisk. Hvordan var hun nu lige kommet igennem det danske skolesystem, uden at nogen havde opdaget det, før bolden trillede hen til mig? Hm.
Denne lille personlige erindring udspringer af læsningen af en artikel om en anden overset gruppe af medmennesker. Dem, der er dyscalculiske. “Talblinde”. Man mener at vide, at mellem 3-6% af alle børn har problemer med tal. Kognitive problemer. De mangler “talsansen”, så at sige. Og får derfor ikke noget ud af matematikundervisningen. Måske har vi her forklaringen på, hvorfor jeg aldrig drev det så vidt i matematik!? Dengang i folkeskolen, hvor min rare matematik- og regningslærer Helligsøe kløede sig i det tynde hår, når han så mine matematikopgaver, der både viste tegn på matematiske forståelse og håbløse udregninger…
Uddannelsessystemet står over for en ny udfordring, hvis vi skal være verdens bedste, som regeringen ønsker!