Siden grammofonpladen blev opfundet i starten af forrige århundrede, har teknologien omkring publicering af musik gennemgået en voldsom udvikling. Og i dag har den såkaldte streaming overtaget. Og ethvert teknologisk fremskridt (som man kalder det) involvere ikke kun et skrift fremad, men også mindst et skridt tilbage. Således har digital streaming af musik bl.a. haft den effekt, at der fokuseres mere end nogensinde før på det enkelte musiknummer. På en  måde er vi tilbage ved det udgangspunkt, vi havde i fyrrerne og halvtredserne, hvor singlepladen var det foretrukne medie og albummet først så småt begyndte at vise sig bæredygtigt. Og ingen tvivl om det streaming udgør en trussel mod albummet, den store 12-tommer grammofonplade, der med en bærende idé om et værk, var med til at skabe poppens og rockens storhedstid i årtierne fra 1960 og frem. For hvad gør kunstnerne, når publikum bare efterspørger “hits”!? Kan vi forestille os en Bob Dylan, der kun lavede hitnumre?

Af samme årsag har sangerinden og sangskriversken Sheryl Crowe besluttet, at hendes nye album Threads skal være det sidste. På spørgsmålet hvorfor, svarer hun til NPR:

Well, I have loved the tradition of making records. I grew up holding the actual physical record and poring over the album notes and just dreaming about doing what I’m doing now. And with technology, it’s a little bit like putting the toothpaste back into the tube. We can’t go back and expect — particularly young people — to listen to albums from top to bottom. It’s almost a dying art form in that people cherry-pick songs and put them on playlists. So, I don’t know that the listening audience really ever gets the sense of the full artistic statement.

Nej, vi kan nok ikke “putte tandpastaen tilbage i tuben” og forhindre den nye forbrugervane med at plukke sange og selv sammenstille en spilleliste på mobiltelefonen. Og at publikum dermed også går glip af det, Crowe kalder “the full artistic statement”.

Måske kan man kun håbe på, at nogen stadigvæk vil satse på værket, udgive plader (fx på vinyl), selv om der ikke rigtig er penge i det og fordi det giver kunstnerisk mening!? Måske bliver tanken om et “full artistic statement” en niche i underholdningsindustrien, hvor et mindre publikum kan dyrke deres interesse?