I dag har jeg søsat et stort projekt her i nærområdet. Og Mick Jagger er – sammen med Don Henley – skyld i at jeg faldt ned i gryden med countrymusik. Og her er Trisha Yearwood, som jeg har forsømt alt for længe. Hun er en af de mange, fine countrydamer, der både er frygtelig mainstream, forbandet kommercielle, meget amerikanske på den der overfladiske jeg-skal-se-godt-ud-og-sælge-varen-måde og meget mere. Men de bedste af dem har et eller andet,  der afvæbner mine kritiske parader. De synger fantastisk, de kan stilen til finderspidserne, omgærder sig med de bedste musikere, der kan opdrives og – ja – sælger varen.

Her er en af samme kaliber, Tift Merritt, i en fin optagelse, hvor hun dog ikke helt holder sig på countrysporet, men skidt med det.

Og mere af samme skuffe, Miranda Lambert…

– og Michelle Branch