For et par dage siden skrev jeg lidt om Manic Street Preachers og linkede til videoen med “Motercycle Emptiness”. Jeg noterede mig, at jeg da havde hørt den iørefaldende guitarintrolyd før – hos en eller anden amerikansk guitarist. Og nu faldt ti-øren (der nu må være en 25-øre, indtil den snart afvikles også…). Manics må have lyttet til Robert Johnsons album Close Personal Friend fra 1978. Eller i hvert fald er den lyd en del af deres pop-rock-dannelse… Pladen, der blev udsendt på det mikroskopiske pladeselskab Ensign, er intet mindre end et power-pop-rock-mesterværk, der af en eller anden grund aldrig slog an. Heller ikke her i Danmark, selv om Hans Otto Bisgaard gjorde, hvad han kunne for at promovere skiven på P3. Den kan vist kun fås second hand i dag – og er efterspurgt derude i antikvariaterne! – og er ikke blevet udgivet på CD.
Robert Johnson, der ikke skal forveksles med den navnkundige blueskunstner af samme navn, indspillede en single – “California Sun” – med gruppen The Bell Heirs (en single, som jeg gerne vil have fingre i!) og det var deres samarbejde, der resulterede i Close Personal Friend, hvor Bell Heirs trommeslager Blair Cunningham og bassisten Dave Cochran danner en fornem rytmesektion for Johnsons virtuose, medrivende guitarspil. Robert skulle også have spillet sammen med Jach Holder og Greg Reding i bandet The Hot Dogs. Senere blev de to hotdogs medlemmer af hardrockerne Black Oak Arkansas.

Endnu sjældnere er The Memphis Demos, som blev udsendt i 1980 på det lille tyske plademærke Line. Pladen opsamler demooptagelser, der var grundlag for Close Personal Friend, men er i deres mere ufiltrerede, spontane udgave næsten endnu bedre end det officielle udspil.
Hvad der er blevet af Robert Johnson har jeg ikke kunnet få noget svar på, men mon ikke han spiller et eller andet sted eller fungerer som sideman?!

Desværre kan jeg hverken bringe video eller musikeksempler. Det er som sagt en sjældenhed.