Noget af det, de såkaldt sociale medier (er medier ikke altid sociale?), kan, er at dele dokumenter fra fortiden. Således faldt jeg i dag over ovenstående foto af en rutsjebane på en af min barndoms foretrukne legepladser. Nemlig den, der lå – og stadigvæk ligger – i “byparken” i Havnegade i Esbjerg. Der har jeg leget ofte, da jeg var en bette knægt. En offentlig legeplads med personale til at holde styr på løjerne. En legeplads, der udmærkede sig ved at bestå af gedigne legeredskaber i holdbart metal og træ. Så holdbart, at noget af det stadigvæk er som dengang. Rutsjebane, klatrestativ, karussel med små cykler, sandkasse  m.m. Da jeg sidst besøgte den – sidst i 1990’erne, var det som at blive “beamet” tilbage til en barndom med korte bukser, sol i håret og timers leg på den lille legeplads. Og jeg ønskede og ønsker mig, at legepladsen vil blive bevaret – selv om rygter vil vide, at emsige byggespekulanter har forelsket sig i netop det stykke jord. Tja.