“Nu får ikonisk filmserie en opfølger”, skriver DR Nyheder. Det drejer sig om filmtrilogien The Matrix, der skal have en fjerde ombæring. Men det her indlæg handler slet ikke om filmen, men om den udbredte journalistiske brug af tillægsordet “ikonisk”. Hvis man ser blot en brøkdel af, hvad dansk tv sender, eller lytter en brøkdel til, hvad radiokanalerne sender, så vil man flere gange dagligt høre de journalistiske medarbejdere tale om noget og nogen, der er “ikonisk”.
“Ikonisk” kommer af ordet ikon, der is. bruges traditionelt i forbindelse med kirkelige og religiøse billeder (se Ordbog over det danske sprog). Men i moderne dansk journalistisk sprog er “ikonisk” blevet det foretrukne – og vel at mærke eneste – tillægsord, der bruges, når noget skal fremhæves af positive årsager. “Ikonisk” er blevet en slags almen ækvivalent for alle de positiverende tillægsord, det danske sprog rummer, men som åbenbart er faldet helt ud af mange journalisters ordforråd. Den udbredte brug af “ikonisk” er udtryk for – og blot et symptom på blandt mange – at beherskelsen af det danske sprog blandt journalister er i forfald. Det er en generalisering, men jeg mener, at den er rigtig. Og enhver, der har ører og øjne i hovedet, kan dagligt konstatere, at erosionen af sprogbeherskelsen er i fuld gang og foregår konstant.
Skulle lige til at skrive det med “historisk” – men Jens kom mig i forkøbet.
Som uddannet journalist er det pinefuldt at lægge ører til æterbårne nyhedsudsendelser. Især fordi færreste behersker sproget – og formår ikke at udtale ordene korrekt….
@Helge: Ja, nu er “ikonisk” og “historisk” kun eksempler på ordvalget, vokabularet, eller manglen på samme. Der er mange andre sproglige ting, man kunne tage fat på. Og retfærdigvis skal det jo siges, at der stadigvæk er journalister, der kan formulere sig i tale og skrift på en måde, der gør faget ære. Men der er ingen tvivl om, at der i det, du kalder den æterbårne nyhedsjournalistik ofte foregår, hvad man måske kunne kalde en restringeret sprogbehandling, der afslører en mangelfuld (ud)dannelse på området. Ikke kun i selve journalistuddannelsen, men også i det, der er gået forud. Og eftersom meget af denne æterbårne journalistik kommer direkte ud til befolkningen, kan man godt blive lidt bekymret for, hvilken afsmittende effekt det kan have.
Hmm – jeg synes nu også ofte vendingen ‘historisk’ bliver brugt om relativt ubetydelige hændelser.
@Jens Rasmussen: Ja, og tendensen er den samme – når man ikke har et vokabular at bruge, så griber man til de få – ofte ret intetsigende – ord, man har til sin rådighed.